LYKKEKOMPLEX

Julia Butschkow

LYKKEKOMPLEX

 

digte

1997

 

"flot og lovende ungdomsdebut"

- Dansk BiblioteksCenter

 

*

 

"Julia Butschkow, som er 18 år, debuterer med denne digtsamling. Det er en flot og lovende ungdomsdebut, først og fremmest med bud til andre unge, men også til voksne. Emnet er universelt og indfaldsvinklerne lige så komplekse som titlen lover. Lykken er sjældent lykkelig, men befolket med desillusionerede tanker, tabte forhåbninger, usagte ting og strejf af sorg... Julia Butschkow leverer ingen nemme tanker, men udfordrer sin læser, som er nødt til at vende tilbage - og givet gerne vil gøre det. Mange unge interesserer sig for digte i dag, Lykkekomplex kan både sætte tanker i gang og inspirere."

 

- Dansk BiblioteksCenter

 

*

UDDRAG

 

1

 

dansen løfter vores tecnoprægede kroppe

vores univers er åbenlyst uigennemtrængeligt

 

nogle stjerner er drattet ned fra himlen

skyllet ud i lokummet, eller måske

lever de endnu et sted, under jorden

 

der rytmisk trækker sig sammen

under vores ømme fødder, som orgasmer

 

og dansen er alt vi har tilbage

for ord har ingen adgang, denne nat

 

vi forbliver ukendte, hemmelige planeter

en dråbes fortætning, før den falder

og efterlader blot en erindring

 

2

 

lad denne virkelighedsdrøm

fortsætte sin exentriske rytme

 

mens vi lader dansen afgøre

i hvilken retning tiden skal gå

 

lad dette være en dans på gloser

uden at pakke ordene ud, stilhed

 

lad kroppene forenes, lad kødet brænde

indtil dagen vågner og der er en stank

af brændt lig i min hukommelse

når jeg vågner til en anden virkelighed

 

lad blot denne nat sive ud i rummet

som cigaretrøg mellem stjerner

jeg tilgiver alligevel ikke mig selv

hvad jeg aldrig sagde

 

3

 

din krop er en skjult metamorfose

en rift i min huds åbne porer

et ætsende sår gennem stilheden

 

din krop er et strejf af min himmmel

hvor solopgange aftegner verdens omrids

 

kunne blåt natten forblive vores

fryse fast på himmelbuen som is

mellem din krop, en tavs stella fixa

mellem min tanke; et åndedrag

der bryder forseglingen og åbner natten

så fuld af mystik som dødeligt kød

 

jeg fortrænger det mest nærliggende

for mit begær har sin afgrænsning:

din krop

 

4

 

forsøger forgæves at ryste

natten ud af tankerne, ud af kroppen

natten, der har slået rødder under huden

 

din sødlige lugt af sved og intimitet

vores kroppe, der dansede uafbrudt

til tankemønstrene dehydrerede

og de oprindelige instinkter trådte frem

ud af en virkeligheds afgrænsninger

 

det var rytmer, bølger, cirkler i sandet

i form af knust glas, hvor vi dansede

skoene til blods, uden at ænse

den efterfølgende smerte

 

hvis havet var mit

 

havde jeg kunnet ville jeg give dig

dette hav som erindring

 

om en vinternat, der er frosset fast

på indersiden af mine øjenlåg

 

havde jeg kunnet ville jeg give dig

de hæse fugleskrig over tågen, bølgerne

 

hvis glatte overflade sliber mine tanker

hvis dimensioner strækker sig ud i horisonten

hvis vandrette linje blidt afskærer himmel fra hav

hvis forbuundethed knytter sig til min tanke

 

havde jeg kunnet ville jeg give dig

dette hav som erindring

 

*

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved