SIDESPOR

Julia Butschkow

SIDESPOR

 

Drama, 2001.

 

 

Teaterstykket ”Sidespor”, skrevet af Julia Butschkow og instrueret i samarbejde med Thomas Egedal, blev opført i København og Malmö, 2001. Stykket blev til på baggrund af et samarbejde mellem Julia Butschkow og tre skuespillere, Sisse Siegumfeldt, Petter Näslund og Denni Dennis. Desuden medvirkede elever fra Danmarks Designskole, Rytmisk Musikkonservatorium, Den Grafiske Højskole, samt elever fra Malmö Högskola i produktionen. Stykket blev finansieret af Workshopscenen, ledet af Lene Nørgaard Mikkelsen og Poul Nesgaard. Sidespor handler om tre mennesker (Manden, Kvinden og Den fremmede), som mødes en aften i storbyens undergrund, hvor de indgår i en leg med identiteter, der ikke har fastlagte regler, og som gradvist udvikler sig til at blive mere og mere grufuldt. Følgende uddrag er fra Sidespor.

 

 

MANDEN og KVINDEN sidder på en bænk, DEN FREMMEDE kommer

 

KVINDEN: Der kommer nogen

 

MANDEN: Det er ham

 

KVINDEN: Vil du have en appelsin?

 

KVINDEN finder to store appelsiner i sin taske, giver den ene til MANDEN. De begynder at skrælle og spise dem

 

MANDEN: Vil du smage et stykke?

 

KVINDEN: Ellers tak – jeg har selv

 

MANDEN: Mmnnn… Dén smager godt

 

KVINDEN: Ja – det er helt vildt så meget saft der er i dem

 

DEN FREMMEDE: Må jeg smage?

 

MANDEN: Var der nogen der sagde noget?

 

KVINDEN: Det tror jeg ikke

 

DEN FREMMEDE: Bare en lille bid?

 

MANDEN: Hvor har du købt dem?

 

KVINDEN: I en eller anden kiosk

 

DEN FREMMEDE sætter sig på bænken imellem dem

 

DEN FREMMEDE: Hey

 

MANDEN: Hørte du noget?

 

KVINDEN: Nej

 

DEN FREMMEDE: Se på mig!

 

MANDEN: Der sidder en imellem os

 

KVINDEN: Hvor mærkeligt – jeg havde slet ikke set ham

 

MANDEN: Hvem tror du det er?

 

KVINDEN: Det er ikke godt at vide

 

MANDEN: Måske har vi set ham før?

 

KVINDEN: Ja – nu du siger det

 

MANDEN: Men hvor?

 

KVINDEN: Ude i byen et sted

 

MANDEN: Ja – det er rigtigt – hvor var det?

 

KVINDEN: Kan du ikke se det?

 

MANDEN: Se hvad?

 

KVINDEN: Kan du ikke kende ham? Det er kokken!

 

MANDEN: Du har ret. Det er kokken

 

KVINDEN tager sit blindfold på

 

KVINDEN: Hvad gør han?

 

MANDEN: Han står og ser på dig – nyder at se på dig

 

KVINDEN: Bager han pandekager?

 

DEN FREMMEDE: Nej – han bager ikke pandekager – han steger spejlæg og bacon

 

KVINDEN: Spejlæg? Bacon?

 

MANDEN: Kan du mærke duften? Kan du høre hvordan det syder?

 

KVINDEN: Jeg kan ikke lide bacon

 

DEN FREMMEDE: Det var en skam

 

KVINDEN: Og jeg kan ikke fordrage spejlæg – sig til ham at han skal lave noget andet

 

MANDEN: Det kan du selv gøre – det er din fantasi

 

KVINDEN: Min fantasi? Det er da altid dig der starter med at trække din cykel igennem regnen – hen til cafeen

 

MANDEN: Men du begynder altid at græde

 

KVINDEN: Hvad laver I – jeg kan ikke se jer – jeg ved ikke hvad I vil gøre

 

Mændene går hen imod hende

 

KVINDEN: Varmen – jeg kan mærke varmen fra jeres kroppe – jeg kan høre når I trækker vejret – I har sikkert lyst til at lade jeres hænder glide hen over min krop – mærke mine bryster – og måske har I lyst til at lægge hovederne ind mod dem… Og jeg har lyst til at mærke jeres ansigter mod min hud

 

MANDEN: Rører vi ved dig?

 

KVINDEN: Ja – I rører ved mig – det er dejligt – nej I gør ej – jo – I gør det langsomt – men jeg skriger hvis I bliver ved – falder fuldstændig til ro – men det gør ondt – tag dig sammen – alt er godt

 

KVINDEN tager sit blindfold af

 

KVINDEN: Hvorfor bliver I stående? Det er for langt ude – I skulle se jeres ansigter – I ser åndssvage ud – hvad er der? Hvorfor ser I sådan på mig? Hvorfor går I ikke bare hjem! Nej – I skal ikke gå – men jeg fatter ikke hvorfor I bare står dér – det her er jo latterligt… I rører ikke ved mig!

 

MANDEN: Nej for helvede vi rører ikke ved dig!

 

DEN FREMMEDE: Hvad sker der hvis vi gør?

 

KVINDEN: Ingenting – men I skal ikke gøre det

 

KVINDEN rejser sig – mændene sidder på bænken

 

MANDEN: Hende din kæreste – hvordan så hun ud?

 

DEN FREMMEDE: Hun var virkelig godt skruet sammen – du ved – og med langt lyst hår og en lille fræk mund – jeg elsker det – når hun ser på mig og smiler – jeg bliver fuldstændig…

 

KVINDEN: Min hud glider af – hvis I rører ved mig – kødet løsner sig fra mine knogler – falder langsomt nedad – alting går igennem mig – luften – jeg fryser – hvorfor siger jeg det?

 

Pause…

 

Copyright © All Rights Reserved