LYKKEKOMPLEX

        Julia Butschkow

LYKKEKOMPLEX


digte

1997


"flot og lovende ungdomsdebut"

- Dansk BiblioteksCenter


*


"Julia Butschkow, som er 18 år, debuterer med denne digtsamling. Det er en flot og lovende ungdomsdebut, først og fremmest med bud til andre unge, men også til voksne. Emnet er universelt og indfaldsvinklerne lige så komplekse som titlen lover. Lykken er sjældent lykkelig, men befolket med desillusionerede tanker, tabte forhåbninger, usagte ting og strejf af sorg... Julia Butschkow leverer ingen nemme tanker, men udfordrer sin læser, som er nødt til at vende tilbage - og givet gerne vil gøre det. Mange unge interesserer sig for digte i dag, Lykkekomplex kan både sætte tanker i gang og inspirere."


  - Dansk BiblioteksCenter


*

UDDRAG


1


dansen løfter vores tecnoprægede kroppe

vores univers er åbenlyst uigennemtrængeligt


nogle stjerner er drattet ned fra himlen

skyllet ud i lokummet, eller måske

lever de endnu et sted, under jorden


der rytmisk trækker sig sammen

under vores ømme fødder, som orgasmer


og dansen er alt vi har tilbage

for ord har ingen adgang, denne nat


vi forbliver ukendte, hemmelige planeter

en dråbes fortætning, før den falder

og efterlader blot en erindring


2


lad denne virkelighedsdrøm

fortsætte sin exentriske rytme


mens vi lader dansen afgøre

i hvilken retning tiden skal gå


lad dette være en dans på gloser

uden at pakke ordene ud, stilhed


lad kroppene forenes, lad kødet brænde

indtil dagen vågner og der er en stank

af brændt lig i min hukommelse

når jeg vågner til en anden virkelighed


lad blot denne nat sive ud i rummet

som cigaretrøg mellem stjerner

jeg tilgiver alligevel ikke mig selv

hvad jeg aldrig sagde


3


din krop er en skjult metamorfose

en rift i min huds åbne porer

et ætsende sår gennem stilheden


din krop er et strejf af min himmmel

hvor solopgange aftegner verdens omrids


kunne blåt natten forblive vores

fryse fast på himmelbuen som is

mellem din krop, en tavs stella fixa

mellem min tanke; et åndedrag

der bryder forseglingen og åbner natten

så fuld af mystik som dødeligt kød


jeg fortrænger det mest nærliggende

for mit begær har sin afgrænsning:

din krop


4


forsøger forgæves at ryste

natten ud af tankerne, ud af kroppen

natten, der har slået rødder under huden


din sødlige lugt af sved og intimitet

vores kroppe, der dansede uafbrudt

til tankemønstrene dehydrerede

og de oprindelige instinkter trådte frem

ud af en virkeligheds afgrænsninger


det var rytmer, bølger, cirkler i sandet

i form af knust glas, hvor vi dansede

skoene til blods, uden at ænse

den efterfølgende smerte


hvis havet var mit


havde jeg kunnet ville jeg give dig

dette hav som erindring


om en vinternat, der er frosset fast

på indersiden af mine øjenlåg


havde jeg kunnet ville jeg give dig

de hæse fugleskrig over tågen, bølgerne


hvis glatte overflade sliber mine tanker

hvis dimensioner strækker sig ud i horisonten

hvis vandrette linje blidt afskærer himmel fra hav

hvis forbuundethed knytter sig til min tanke


havde jeg kunnet ville jeg give dig

dette hav som erindring


*





Copyright © All Rights Reserved