GRANIT

noveller

2018

🌟🌟🌟🌟

"Butschkows noveller har

slagkraftige og spektakulære plots"

- Kristeligt Dagblad

“Ligesom Julia Butschkows tidligere bøger, er også Granit

så stilsikker som man kunne ønske sig.”

- Litteraturmagasinet StandArt

GRANIT er femten fortællinger om mennesker på kanten - af loven, livet, lidenskaben.

"Det er ny, dansk litteratur,

når den er bedst."

- DBC

”Novellerne er korte, præcise og letlæste, men med mange lag, og i det tilsyneladende hverdagsagtige gemmer sig overraskende, bevægende, frastødende og fascinerende menneskeskæbner. Det er ny, dansk litteratur, når den er bedst. Novellerne har en bred målgruppe af lystlæsere og læsekredse og gymnasieelever, der skal skrive opgave. Godt layout, lækker bog, smukt omslag, lidt lyserødt i farvesætningen, så den umiddelbare appel er nok til kvinder, men novellerne er absolut også for mænd i alle aldre. Samme målgrupper som til Butschkows novellesamling fra 2011 Der er ingen bjerge i Danmark. Er lige så anvendelig og langtidsholdbar som fx Aidts Bavian.”

 - Dansk BiblioteksCenter

”I Julia Butschkows femten nye noveller samlet under titlen ’Granit’ er det hverdagens små og store forviklinger, der er udgangspunktet for de fleste historier. Med en udpræget enkelthed i de skiftende fortælleres stemme giver hun et generøst portræt af, hvordan vi mennesker ofte kan gå galt af hinanden på grund af vore fordomme, naturlige selvoptagethed og ikke helt så uskyldige, undertrykte drifter.”

- Politiken

"Butschkow skriver noveller

med bid i"

🌟🌟🌟🌟

- Jyllands-Posten

"Fremragende."

–bogblogger.dk

EVENTYR

 - novelleuddrag - 

“Det var iskoldt, jeg frøs og puttede mine hænder i frakkelommerne, lænede nakken tilbage og stirrede igennem beskyttelsesbrillerne op i mørket, hvor mælkevejen langt, langt oppe lå som en svag dis og stjernerne blinkede over alle de farvestrålende raketter, der eksploderede i det inferno af lys og høje brag, der indtog himmelrummet over Nørrebro og Indre By.

Det var smukt, og jeg og de andre pegede, smilede og hvinede, råbte se og wow og vildt til hinanden, og alligevel havde jeg en fornemmelse af, at noget var galt. Det var umuligt at abstrahere fra, at fyrværkeriet mindede foruroligende meget om de lyde og flimrende filmoptagelser, jeg havde set og hørt så mange gange på det seneste i fjernsynet, fra alle de steder i verden, hvor der var krig og terrorangreb.

En stærk, uafrystelig følelse af, at en form for ødelæggelse var under opsejling, voksede hurtigt i mig, og jeg begyndte at gå i panik, fordi jeg ikke kunne få øje på Tim, jeg stod midt ude på isen og rystede og savnede hans lugt af tobak, hans skægstubbe og hans stærke arme tæt om min krop.

MANDAG

Fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal sige til de andre på kontoret, da jeg møder ind den første morgen efter juleferien, siger jeg: ingenting.

I hvert fald ikke om Tims og mit brud. Jeg siger bare det, man nu siger. Godmorgen, godt nytår, har I haft en god jul. Fra otte til fire parkerer jeg privatlivet og koncentrerer

mig om arbejdsopgaverne, som der er rigeligt af, bunkerne af sagsakter på mit skrivebord og post i min indbakke har hobet sig op i løbet af den seneste uges tid.

Det passer mig fint.

Det føles, som om jeg holder vejret i alle timerne på kontoret, som om jeg er en sæl, der flyder gennem vandet under gletsjerisen, lige indtil jeg når hjem og trækker luften ned i lungerne igen.

Så bryder jeg sammen.

Lige der, inde bag hoveddøren, benene ekser under mig, og jeg lader mig falde, bare sådan, imens jeg stadig er i overtøj, jeg ligger bare og hulker på gulvet i entreen, der hvor Tim stod og baksede med sin kuffert, før han gik.

TIRSDAG

Dagen igennem tager jeg Panodil i kombination med Ipren for at holde hovedpinen på afstand. Måske er jeg også ved at få influenza, det værker i hvert fald både i mine muskler og det, der føles som mine knogler.

Alligevel tager jeg min dybe indånding og holder den gående til klokken fire.

Hjemme, efter arbejde, sætter jeg mig i sofaen med tæppe og te.

Vinterfrakken har jeg beholdt på, jeg synes ikke, der bliver rigtig varmt, selvom jeg skruer helt op for radiatorerne. Sådan sidder jeg i stilhed.

Indtil jeg hører lyden af en besked, der tikker ind på min mobil, som ligger i frakkens inderlomme.

Beskeden er fra Tim. Han er dybt ulykkelig, skriver han. Han beder mig om ikke at dømme ham alt for hårdt.

Han skriver, at det, der skete nytårsaften, var hans livs største fejltagelse.

Han beder mig om at tage ham tilbage. Og skriver, at han elsker mig. Som han aldrig nogensinde har elsket noget andet menneske.

Han beder mig huske alle de gode år, rejserne, oplevelserne og al den fantastiske sex, vi har haft igennem tiden.

Marian, for fanden, slutter han, før sine kærlige hilsner. Og emojis med hjerter og bedende hænder.

I nogle øjeblikke bliver jeg varm og øm og rørt. Men så slukker jeg telefonen og tænder for computeren. Surfer i nogle timer, er ligeglad med, at jeg spilder tiden. Af uvisse årsager havner jeg pludselig på en hjemmeside for sexdating.”

📚