SÅ SIMPELT

kortprosa

1999

"Denne bog kan være begyndelsen til et betydeligt forfatterskab."

- Berlingske

“Julia Butschkow, 21 år, netop optaget som elev på Forfatterskolen og (næsten) debutant, udkommer i dag med en mærkelig uheldssvanger og skarp lille bog om kønnenes svære samliv … I centrum for teksterne står altid en han og en hun, ingen navne, ingen gennemgående figurer. I al sin enkelhed fortælles om disse menneskers gøren og laden i sekvenser, der bade er brutale, barokke og frem for alt på grænsen af det normale – eller hvad? Hvad ved vi egentlig om livet inde bag naboens dør? … Bogens titel “Så simpelt” er dobbeltbundet, men mest af alt en bedragerisk ironi. For er der noget, der ikke er simpelt, er det hans og hendes forsøg på at nå hinanden, kontrollere hinanden, elske hinanden. Hvad der derimod synes simpelt, er forfatterens omgang med sproget. Men det er det ikke, tværtimod. Heri ligger en stor del af Julia Butschkows umiskendelige talent … Denne bog kan være begyndelsen til et betydeligt forfatterskab … Historierne om han og hun er i hvert fald skabt af skriveglæde, sprogsans og et skarpt blik.”

- Berlingske Tidende

SÅ SIMPELT

 - tekstuddrag - 

#3

De går igennem byen, brosten og mennesker og lastbiler der larmer, det er midt på eftermiddagen, det er varmt i luften, hans skjorte klæber, hans sko er for små, han går ved siden af hende og hun holder ham i hånden, hendes hånd er kold, hendes hånd er hård, fingrene lange, og de knuger, det er kun hud og knogler, hårde knogler, der holder hans hånd, og hans hånd er fugtig, den er lille og fugtig, lille, fordi han selv er lille, fugtig fordi hun knuger den, mens de går igennem byen, imellem de mange mennesker, mennesker som snakker og griner og spiser softice, og de kigger, det er han sikker på, de vender sig om og de hvisker og fniser, fordi han er så lille, han går hende kun til brysterne, hans ben er korte og han har svært ved at følge med, når hun går med ham i hånden, hendes lille mand, som går og kigger ned, ned på de snavsede brosten, fugleklatter, cigaretskod og fladtrådt tyggegummi, for han ved at de kigger, de andre mennesker, de vender sig om på fortovene, de drejer hovederne på deres cykler, ruller ruderne ned i bilerne, trykker ansigterne flade mod busruderne, selv imellem persiennerne i vinduerne er der øjne; der er øjne alle vegne, og de kigger, de kigger på ham og på hende, mens de går igennem byen, og hun knuger hans hånd, og nu stopper de ved et lyskryds og hun bøjer sig ned, og nu: hendes tørre, hendes nærmest rustne læber, hendes læber på hans lille mund, hun trykker sine læber mod hans, imens lyset skifter til grønt og bilerne holder stille, og hun knuger hans hånd, de går over gaden, hendes fingre går næsten igennem hans hud, og det er varmt, alt for varmt, og han sveder og han har svært ved at følge med, hendes lille mand, mors lille mand, han må næsten løbe, og skoene trykker og tøjet klæber og lastbilerne larmer mere og mere, og nu er hans ene snørebånd gået op, og han vil slippe hendes hånd, men hun holder fast.

#9

Det smager af salt og det knaser mellem tænderne, hun ligger på knæ i skummet, der kryber fra vandkanten og op imod klitterne, hendes hår er kulsort og det er vådt, meget vådt, og det er langt, meget langt, og han holder fat i det, han står oprejst og ser ned på hende, hans mund er meget bred, og han smiler ned til hende, og han trækker hende ud i bølgerne, bølgerne som vinden pisker til store dyr, store og vilde, og de bider, hendes hud bliver rød, og hun skriger, og han holder godt fast, bølgerne flår i hendes krop, men han holder fast, og hun bider i hans skinneben, som smager af salt, og han ler, hans latter er grå, og han skubber hende væk med sit ben, men hun spærer munden op, de malede læber, sætter tænderne i hans lår, og bølgerne fanger hans store fødder, de nedlægger ham, og han slipper hendes hår, og hun ler, hendes latter er påtaget skinger, og hun kaster sig over ham, og bølgerne kaster sig over dem, og det skummer, og det bider, det knaser mellem tænderne, og han har bidt sig i læben, hun holder fat om hans nakke og hun kysser ham, hans læbe bløder, og det smager, tunger og tænder og mundvand og saltvand, og det bløder, og hun bider, og det smager.

#24

Hun har bundet ham til stolen, helt nøgen, til stolen, og i varmen, i solen, han sveder, hans hud, hans mørke hud er fugtig, solen, der er en lyd af en motorsav, hun står inde i køkkenet, han er tørstig, hun åbner køleskabet, lyden af motorsaven kommer fra en have i nærheden, solen skriger og svier i huden, lyden saver i ørerne, tørsten stikker i halsen, hun hælder iskold champagne op i et glas, det drypper fra hans hud, han er tørstig, solen, hun kommer ud på altanen, i solen, hendes hud er kølig, hvid, den synger i solen, hendes gule hår, der falder og falder, hun holder et tyndt glas i hånden, motorsaven i baggrunden, solen, en flyver der letter og brøler over himlen, hun smiler, han sveder, han drypper, hun drikker, han er tørstig, han er hamrende tørstig, hun tømmer glassets indhold ud over hans mave, champagnen løber i striber, ned over hans ben, solen prikker, der er nogen som ler på en altan længere nede, hun bliver ved med at smile, han fugter sine læber, hun har sat sig på hug, motorsaven er slukket, nogen slår græs, lyden ruller, hendes tunge glider, hendes tunge smager hans tæer og hans ben, det kildrer og solen bider, han er tørstig, motorsaven er tændt igen, han lukker øjnene, rød lyd, glat krop, insekter, insekter der sætter sig, han drypper, hun smager og bider, solen kradser og kildrer, græsslåmaskine, motorsav, han åbner øjnene, hun er allevegne, hendes tunge, hendes hvide hænder, han vokser imellem hendes fingre, berusede insekter, stemmer der river sig løs fra haverne, fugle og flyvemaskiner, der larmer, han lukker øjnene igen, hun ler og hun bider, hans ene arm sover, solen knirker, hans åndedræt, hendes tunge, sved, sol, et insekt der kildrer, solen er hvid, den begynder at trække i ham, som hun trækker i ham, som lydene trækker i hans ører, og han lader sig trække i, han udvider sig, nu og nu, åndedræt, hans eller hendes, motorsaven, grene der rasler og skriger og falder, og han falder, han udvider sig og begynder at briste, rytmen i hendes bevægelser, nogen er begyndt at hamre, rytme, rytme, rytme, han brister om lidt, det smælder, solen smælder, hendes tunge smælder, lyset, det bider sig fast, og han lader det bide, han bider tænderne sammen, han bider tænderne sammen om solen, det skærer, snorene om hans hænder, solen, stolen han sidder på, hendes tænder, han kan ikke mere, og lige om lidt, lige om nogle få sekunder, om et øjeblik kommer han kommer han kommer.